Tom Jørgensen skriver om de 11 malerier: 

​"Mit indre Univers"

    Om Inge Nygaards nye malerier

Jeg har tidligere skrevet en tekst om Inge Nygaards New York-malerier. Malerier, hvor hun hylder den pulserende metropolis, dens fart, dens farver og dens virvar af flimrende indtryk. Jeg var og er meget begejstret for de flot opbyggede billeder, som bringer minder om mine egne oplevelser fra byen.

Den nye serie af malerier, hun er begyndt på, rammer mig dog på en helt anderledes personlig måde.
Alvorligt ramt af stress kunne Inge Nygaard ikke male i et år. En meget vigtig vej tilbage til livet og helingen var de malerier, vi ser her. De genspejler de følelser og den sindsstemning, hun oplevede i processen frem til helingen.

Måden Inge Nygaard har gjort det på, er ved at bruge et helt andet formsprog end tidligere.
Et formsprog præget af abstrakte strukturer, fabulerende væsener og en kolorit, hvor farven får en symbolsk funktion.

Det første skridt i denne skildring var at nedbryde de faste strukturer. I "A place to live" er det selve det hus, hun levede i, der bryder sammen. Mens de ydre mure nærmest ser ud som et fængsel, er det indre blevet uoverskueligt og kaotisk. I de efterfølgende billeder bruger hun tætte og kompakte former til at vise fastlåstheden i situationen. I "A way out", "Halfway to nowhere" og "Men and a mouse" ser vi disse massive og sammenklumpede masser befolket af sære og foruroligende væsener i en farveskala domineret af mørke farver og kolde toner. Det hele kulminerer i "The evil circle", hvor den negative spiral understreges symbolsk af de takkede spidser øverst i billedet.

To malerier med hver deres hovedfarve demonstrerer Inge Nygaards brug af farvesymbolik til at udtrykke følelser. Den blå farve kender vi bl.a. fra blues-musikken. "To feel the blues" bruges som et udtryk for melankoli og smerte, og det er præcis, hvad "Blue" viser: en følelse af ensomhed og afmagt. Den røde farve i "Red split" benyttes derimod ofte til at vise stærke lidenskaber: kærlighed og elskov, men kan også vise smertefulde udtryk for modsatrettede følelser.

Billedserien ender i "Behind bars", der opsummerer stemningen, men her er handlekraften på vej tilbage. Der er elementer, som viser et lys i mørket - bortset fra selve den kendsgerning, at malerierne i sig selv demonstrerer en vilje til at arbejde med problemerne. Et meget bogstaveligt lys i form af en slags spotligt ses således både i "Halfway to nowhere og "Ray of light". I det første billede har lyset endnu ingen effekt, men i det andet sker der noget. Uanset om man tolker spotlightet som et blot og bart illuminerende lys eller som et symbol på frigørelse og udfrielse, er der positive elementer i maleriet. De tætte mure er brudt sammen, og små menneskeskikkelser er på vej ud af huset/fængslet mod lyset og friheden. De røde, blå og gule farver er ikke længere skingre og trykkende, men i balance med hinanden. Situationen er på vej til at blive ændret. Livet på vej til det bedre.

For alle, som har oplevet stress, frustration og magtesløshed, rammer disse malerier uhyggeligt godt. De afspejler følelsen af afmagt, følelsen af at befinde sig et sted, hvor man ikke har lyst til at være. Inge Nygaards billeder sætter lup på alt dette, så man ikke kan slippe væk, men de hjælper også, fordi de tager fat om nældens rod. Noget, man bliver nødt til, hvis man skal videre i livet.

Bunder Inge Nygaards malerier således i personlige forhold, er deres budskab almenmenneskeligt. 
Det er malerier for os allesammen.